Ekstraordinær travlhed i Kundeservice og support

Kære kunder,

Den 1. april 2016 indføres der i Danmark en ny model på elmarkedet, benævnt som engrosmodellen. Engrosmodellen skal gøre det mere enkelt at være elkunde i Danmark.

For at være klar til Engrosmodellen har SEF bl.a implementeret et nyt IT-system. Systemet er det mest udbredte i branchen og afregner årligt over 1 mio. elkunder i Danmark. Vi er ligeledes ved at ændre arbejdsgange og processer således de passer til den nye fremtid.

Som forventet har der været udfordringer i denne omstilling. Disse har vi håndteret gennem et planlagt beredskab. Desværre er der dog nogle af disse udfordringer, som har resulteret i fejl på et begrænset antal kunders faktura. Det har givet anledning til øget travlhed i Kundeservice og dermed også længere ventetid på telefonen.

Vi har indkredset fejlene og vil kraftigt beklage over for de kunder som har været ramt. Vi bruger i øjeblikket alle tænkelige ressourcer på at trimme vores nye system så vi hurtigst muligt kan komme tilbage til en normal situation og levere den service man skal kunne forvente som kunde hos SEF.

Alle medarbejdere leverer i øjeblikket en ekstraordinær indsats og vi er meget fortrøstningsfulde ift. snart at være helt i mål. I mellemtiden håber vi på jeres forståelse for en længere ventetid på telefonen.

Med venlig hilsen

Claus Holm Andersen
Kunde- og Markedschef

Hjemmesiden bruger cookies

På sef.dk bruger vi cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Tryk på accepter for at godkende vores brug af cookies på sef.dk

Læs mere om cookies Accepter