Kommerciel el og abonnement (handel – SEF Energi) – 13%
Du betaler en pris for hver kilowatttime (kWh), som du bruger. Prisen afhænger af din aftale (kontrakt) med SEF Energi og fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel og indkøbes på elbørsen Nord Pool .
Abonnement for strømleveringen er et fast beløb (typisk pr. måned), der dækker omkostninger til afregning og andre omkostninger til elleverandøren. Beløbet er uafhængigt af dit forbrug.
Transport af el og abonnement (lokal netselskab) – 17%
Betaling for transport dækker det lokale net (distributionsnettet).
Transport af el (Energinet) – 3%
Betaling for transport dækker det statslige systemansvarlige transmissionsselskab, Energinet, som ejer transmissionsnettet og udlandsforbindelserne.
Offentlige forpligtelser (PSO) – 10%
Offentlige forpligtelser (Public Service Obligation, PSO) opkræves på vegne af Energinet.dk og dækker omkostninger ved offentlige forpligtelser, som er fastsat i elforsyningsloven. Det omfatter omkostninger til bl.a. forskning og udbredning af vedvarende energi (miljøvenlig elproduktion).
Afgifter og moms – 57%
Der opkræves en afgift på vegne af den danske stat. Elafgiften er en statsafgift, der pålægges som et beløb pr. forbrugt kWh.
Du betaler også 25% moms til staten af alle posterne på elregningen. Det gælder både betaling for elektricitet, transportbetaling samt afgifterne til staten.
Følgende netselskaber i Danmark indfører og ændrer deres priser (tariffer) for at transportere strøm i dit lokale elnet i timerne hvor der er spidsbelastning – mellem kl. 17 – 20 i vinterhalvåret:
Ændringen skal give forbrugere et incitament til at fordele elforbruget mere jævnt i takt med, at flere ting i hverdagen skal drives af el.
Ændringen betyder, at det bliver billigere at bruge elnettet om sommeren og i langt de fleste af døgnets timer om vinteren. Til gengæld stiger prisen – også kaldet tariffen– i den periode, hvor nettet er mest belastet mellem kl. 17 og 20 i vinterhalvåret.
Prisen på selve den strøm, du køber via SEF Energi, ændrer sig altså ikke. Ændringen vedrører alene omkostningen til transport fra dit lokale netselskab, der udgør cirka 15% af elregningen for almindelige forbrugere.
Hvad betyder det for dig som forbruger?
For en gennemsnitskunde vil de nye tariffer ikke ændre den samlede betaling for at bruge nettet i forhold til, hvad der ellers ville være opkrævet. Ændringen er en måde at belønne kunder, der er villige til at flytte en del af deres elforbrug til perioder med lav belastning i elnettet og dermed medvirke til at sænke behovet for nye investeringer. Det vil over tid gøre det billigst for alle elkunder.
De nøjagtige tariffer, der skal betales for dit elforbrug, afhænger af hvor i landet, du bor. Hvis du vil have yderligere information om de nye tariffer, er du velkommen til at henvende dig til os.
Produktionen af strøm er i forandring! Vi ser i Danmark og i mange andre lande, at forbruget af strøm er hastigt stigende og at strømmen produceres mere og mere fra vindmøller og solceller. Det betyder, at vi som forbruger i fremtiden med fordel bør være mere fleksibel og bruge strømmen på tidspunkter på dagen, hvor den bliver produceret af grønne og miljøvenlige kilder igennem vind og solenergi.
For at du kan få fleksafregning, skal du have en elmåler, der er timeaflæst. Derudover skal dit el-netselskab give adgang til at ændre din afregningsmetode til fleksafregning, som indtræder senest ved udgangen af 2020 til alle elkunder i Danmark. Læs mere om de muligheder og fordele du får ved fleksafregning, som også kan understøtte netselskabernes tidsdifferentieret tariffer (priser).