SEAF

SEAF står for Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond. Fonden blev stiftet tilbage i slutningen af 2015, og siden da har fonden været med til at støtte en lang række af spændende projekter og foreninger. Blandt andet Svendborg Kommunes ”Ladestik til elcykler,” Svendborg Erhvervsskole og Gymnasiers ”Maritim el og hybrid LAB” og Smooth Robotics ”Styring af svejserobot”.

Fondens vision er at være med til at udvikle Sydfyn i en nyskabende retning gennem spændende, innovative og kulturelle arrangementer og projekter, der er til gavn for lokalområdet og dets mange beboere.

Det hele startede, da SEF indskød 20 millioner kroner i SEAF, hvorefter der årligt er blevet besluttet, hvilke projekter der skal modtage støtte fra fonden. Fonden SEAF bliver ledet af fondens bestyrelse. Den består af 5 engagerede medlemmer. 3 af dem er udpeget af SEF, og de sidste to er udpeget af Svendborg Kommune, og sammen arbejder de for at finde de helt rigtige projekter, pengene skal gå til.

Hvem kan ansøge?

Alle juridiske personer har lov til at ansøge om støtte fra fonden SEAF. Så uanset om du er med i en klub eller en forening, eller du alene har en drøm om at starte et projekt op, har du mulighed for at søge om støtte hos SEAF. Alle projekter, store som små, er velkomne, så længe de er med til at bidrage til en nyskabende udvikling på Sydfyn.

Vil du vide mere om SEAF? Så læs mere på deres hjemmeside.