Vil du være en del af vores fællesskab?

Hos SEF er vi jævnligt på udkig efter nye hænder, der kunne tænke sig at være en del af vores team. Leder du efter en god arbejdsplads, hvor du kan få lov til at udvikle dig samt arbejde med spændende opgaver? Så sørg for at holde dig opdateret på denne side, hvor vi lægger alle vores ledige stillinger op løbende.

Er der ingen ledige stillinger, så er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på job@sef.dk.

Vi gør meget for vores medarbejderes tilfredshed

Når du er en del af vores team, er du sikker på at bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi gør rigtig meget for vores medarbejdere, hvorfor vi også hele tiden arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads.

Noget af det, vi lægger rigtig meget arbejde i, er vores årlige undersøgelse af medarbejdertilfredsheden. Denne undersøgelse er med til at give et komplet billede af vores kollegers trivsel. Undersøgelsens resultater er med til at udpege fokusområder for at højne trivslen endnu mere – for vi tror, at tilfredse medarbejdere giver glade kunder.

I 2018 nåede vi en vigtig milepæl. Vores medarbejdertilfreds slog nemlig rekord med en overordnet score på 88% ud af 100 %. Det ser vi som et skulderklap til os selv og vores kolleger, da det viser, at vores dedikerede fokus på trivsel og vores målrettede indsatser virkelig har båret frugt.

Den årlige trivselsundersøgelse udføres af analysefirmaet FactFactory. Her er, hvad CEO, Henrik Johan Nielsen, siger om trivselsundersøgelsen fra 2018: ”Jeg har aldrig tidligere oplevet, at en virksomhed har haft sådan en markant udvikling i arbejdsglæde over tid – og det er også nogen tid siden, vi har målt en så høj arbejdsglæde i en given virksomhed”.

Kunne du tænke dig at læse mere om udviklingen i vores trivsel? Så kan du med fordel læse artiklen ”​El-forsyning har sat strøm til arbejdsglæden”.

I forbindelse med sidste års tilfredshedsundersøgelse har vi også spurgt nogle af vores kolleger om, hvad der gør SEF til en god og anbefalelsesværdig arbejdsplads. Det er der kommet en lille video ud af, som du kan se nedenunder.