Sponsoratansøgning

Tak fordi du overvejer SEF Energi som mulig sponsor.

Vi støtter gerne et godt projekt, men vi kan ikke støtte alle. SEF Energi indgår mange sponsorater hvert år, men uanset hvilken type sponsorat, der er tale om, har det til formål at skabe et samarbejde, som begge parter får værdi ud af. Det handler for os ikke bare om at støtte og give penge, men det handler også om, at vi som sponsor får adgang til diverse modydelser som fx nye kunder, kundearrangementer, hospitality og meget mere.

Som udgangspunkt indgår vi ikke sponsorater, hvis modydelsen udelukkende er “synlighed” i form af fx logoeksponering, da vi ønsker mulighed for aktivering af vores sponsorater, som skaber værdi for vores kunder, ansatte eller andre interessenter. Derudover indgår vi ikke flerårige sponsorater.

Vi støtter ikke følgende typer sponsorater:

  • Enkeltpersoner
  • Politisk motiverede arrangementer og des lignende.

Stort set alle vores sponsorater, med meget få undtagelser, er bundet op på vores SupportEne​rgi-koncept, hvor klubber, foreninger og godgørende formål skaffer nye kunder til os for herefter at modtage midler fra os til nye tiltag, nye spilledragter, træningstur mv. Det betyder, at uanset hvor interessant og godt et formål man søger til, kan det være en hindring, hvis ansøger ikke er en del af, eller har en tydelig relation til, SupportEnergi-konceptet.

Dog ingen regel uden undtagelse og vi har derfor støttet events og projekter, som ligger udenfor SupportEnergi-konceptet. Det sker dog, som før nævnt, i meget begrænset omfang, og der har i alle tilfælde være præsenteret en struktureret plan for, hvordan SEF Energi kan få værdi ud af sponsoratet, og hvordan det kan aktiveres.

Vi behandler sponsoratansøgninger hvert kvartal; januar, april, juli og oktober. Ansøgere vil få tilsagn/afslag på deres henvendelse umiddelbart herefter. Kommer der anmodninger i løbet af året, gemmes de til næste vurdering.

Ønsker du at søge et sponsorat hos SEF, skal du sende en ansøgning til marketing@s​ef.dk mærket “Sponsoratansøgning” i emnefeltet. Du bedes synliggøre i ansøgningen:

  • Hvad der søges midler til
  • Hvilken værdi SEF Energi får ud af sponsoratet (husk at læse ovenstående omkring synlighed).

Vi ser frem til at høre fra dig!