​Det er 10 år siden, at el-markedet blev liberaliseret, og konkurrencen tager fortsat til i styrke. I dag er el en vare, som forbrugerne lige så godt kan vælge at købe af en sælger, der står foran det lokale supermarked eller på gågaden.

- Vi har som så mange andre el-selskaber mistet kunder på den konto. De får at vide, at det er super nemt at skifte – det kræver blot en underskrift, så er de skiftet til det nye el-selskab, hvilket også er korrekt, fortæller Christian Volder, der er produktansvarlig hos SEF og lige nu satser på at vinde de tabte kunder tilbage.

Ifølge Christian Volder er det dog vigtigt, at man som el-kunde også er opmærksom på, at når der skiftes til en ny leverandør, skifter man også til nye standarder for kundeservice.

- De kunder, vi i øjeblikket er i dialog med vil gerne tilbage, fordi de synes, det er nemmere med én samlet regning – og det lokale, nærheden til SEF samt muligheden for rådgivning og dialog vægtes højt, fortæller Christian Volder.

Kampagnen er i gang
SEF lancerede i slutningen af august en kampagne, som er rettet mod tidligere el-kunder og løber i hele september.

- Kampagnen virker heldigvis, og der har været travlt ved telefonerne og i butikken, så vi har dedikeret et antal medarbejdere til at hjælpe de kunder, der gerne vil tilbage eller har spørgsmål til os, fortæller Helle Kastrupsen, der er ansvarlig for kundeservice og sammen med Christian Volder er klar til at møde kunderne.

Frank Høj Hansen er tilbage
En af dem, der fortrød sit skifte til en anden el-leverandør, var Frank Høj Hansen.

- Jeg var nok for let at overtale. Den sælger, jeg mødte, talte jo godt for sin sag, og selvfølgelig var det mig selv, der skrev under på  aftalen, men i dag er jeg nu glad for at være tilbage. Prismæssigt fik jeg ikke så meget ud af det, og så er servicen og muligheden for dialog bare bedre hos SEF, fortæller Frank Høj Hansen, der havde været kunde hos SEF i 11 år inden han skiftede.

Godt resultat i vente
- Indtil videre ser vi positivt på resultatet af kampagnen, og vi forventer, at en stor del af kunderne vender tilbage – ikke blot fordi vi er blandt de billigste på elpristavlen.dk, men også fordi vi gør os umage og yder en god service, fortæller Helle og Christian.

 

 

Fakta

  • El-markedet blev liberaliseret i 2003
  • elpristavlen.dk, der gør det muligt at sammenligne el-priser, blev lanceret i 2003 og relanceret i 2009
  • SEF's '3 måneders fastpris-el' til nye og tilbagevendende kunder har de seneste tre måneder ligget blandt de tre mest attraktive priser på elpristavlen.dk
  • Det tager typisk løbende måned plus 30 dage at skifte leverandør, men ofte kan det gøres hurtigere.