Waoo! har netop lanceret muligheden for at sende TV-signalet trådløst fra fiberboksen til TV-boksen for selskabets kunder. Dermed bliver det langt nemmere at få et ekstra TV op i børneværelset eller andre rum, fordi det ikke er nødvendigt at trække kabler.

”Vi ved, at det har været en showstopper hos kunder, der har overvejet at skifte til Waoo!, at de skulle trække nye netværkskabler gennem hele huset for at få det fulde udbytte af vores TV-produkt. Dette tiltag gør livet lettere for dem, ligesom vores eksisterende kunder vil få en langt større fleksibilitet til at indrette hjemmet”, siger produktansvarlig Morten Buch, SEF.

I praksis er der tale om et trådløst sæt bestående af to mindre bokse. Den ene kobles til fiberboksen, den anden til TV-boksen, og det trådløse sæt sørger for at distribuere signalet.

Med det trådløse sæt kan Waoo!-kunder bruge alle fordelene ved IPTV som eksempelvis Start Forfra, TV on demand eller Netflix.

Waoo! garanterer, at man kan have mindst 3 trådløse HD-streams kørende på samme tid. Som hovedregel vil det trådløse sæt normalt kunne række 30 meter, men vægge, etageadskillelser, møbler med mere kan svække signalet og nedsætte rækkevidden.

Frem til 30/9 er der penge at spare for nye kunder, der bestiller Waoo!. De kan få et trådløst sæt med for kr. 299,- mod normalprisen på 699,-. Det er desuden muligt at købe yderligere enheder, hvis der skal sendes signal til flere TV-skærme.

Mere information om Waoo!’s trådløse tv-løsning her: www.waoo.dk/tv/bokse

For yderligere information:
Morten Buch, PM, Sydfyns Elforsyning
M: 6120 5132