Vi har i det forgangne år vist vores engagement i forskellige sammenhænge – hos eliteklubber og i en bred vifte af kulturelle arrangementer, men også mindre niche-arrangementer. Dette afspejler SEF’s hverdag – ’Vi er her i Din hverdag’!

Denne gang er vi utrolig stolte over at kunne annoncere, at vi har indgået et samarbejde med Svendborg Mountainbike Klub, hvor vi skal være med til at give ny energi til cykel-begivenheden 'BISSEN MTB'. Begivenheden har et professionelt setup og et stærkt og innovativt bagland, som vi kan spejle os i. Vi glæder os derfor over netop dette samarbejde, som tilfører noget nyt og spændende til Sydfyn og dermed gør Sydfyn mere attraktiv på Danmarkskortet, udtaler Claus Holm Andersen, Kunde- og markedschef hos SEF.

BISSEN MTB afholdes på Frederiksøen. Det gør det ekstra interessant for os som energiforretning, at bevare det historiske islæt på øen i en ny og moderne kontekst med forskellige aktivitetsformer.

Med vores engagement i BISSEN MTB, glæder vi os over at kunne give ekstra til Svendborg Mountainbike Klub. Vi tilfører energi både til de garvede MTB-ryttere, og til de ryttere, som er med alene for at udfordre sig selv i terrænet i Svendborgs omgivelser, udtaler Claus Holm Andersen.

- SEF´s opbakning til BISSEN gør en kæmpe forskel. Det er ikke alene et kvalitetsstempel for os, det giver os også mulighed for at hæve kvaliteten og øge kendskabet til BISSEN uden for Svendborg og Fyn, udtaler Rico Busk, stævneleder for BISSEN og næstformand i Svendborg MTB Klub.

 

Arrangementet står dog ikke alene. Det seneste år har SEF indgået SupportEnergi-aftaler med flere sydfynske sportsklubber, og også en sådan aftale er indgået med Svendborg MTB Klub.

SupportEnergi-aftalen betyder, at når medlemmerne eller andre interessenter i Svendborg MTB vælger at købe SupportEnergi i form af el og naturgas hos SEF, så støtter SEF, klubben økonomisk i takt med, at de forbruger el og naturgas.

- Med SupportEnergi har vi muligheden for at præsentere kendte produkter som el og naturgas på en mere nærværende måde, og vi ved fra andre klubber, at det virker, forklarer Claus Holm Andersen.

- Vi ser meget frem til de muligheder, den årlig og vedvarende støtte gennem SupportEnergi vil give klubben. Det vil forhåbentlig blive benyttet af vores medlemmer og andre med interesse for sporten og for vores klub. Aftalen skal være med til udvikle klubben samt skabe nye medlemmer og dygtige cykelryttere for fremtiden, siger Rico Busk.

 

BISSEN MTB – powered by SEF

SEF er med fredag d. 22. april (St. Bededag), når Svendborg MTB afgiver startskuddet for 'BISSEN MTB - powered by SEF'. SEF vil være synlig på bannere og flag, og vi vil være til stede med en SupportEnergi-stand på opløbsstrækningen på Frederiksøen.

 

Læs mere om MISSEN MTB

 

Fakta om SupportEnergi

•Kunder hos SEF kan købe både SupportEnergi El og SupportEnergi Naturgas

•Kundernes køb af SupportEnergi udløser støtte til den klub eller forening, som de ønsker, at SEF skal støtte

•Bidraget vokser i takt med de forbruger el og naturgas

•SupportEnergi var SEF's billigste produkt i 2014 og 2015, hvilket også har været gældende indtil nu i 2016

 

 

Kontaktoplysninger:

Claus Holm Andersen, Kunde- og markedschef hos SEF

 cha@sef.dk, 21 64 71 26

 

Rico Busk, stævneleder for BISSEN og næstformand i Svendborg MTB Klub

ricobusk@gmail.com, 29 24 65 85