Fremover kan medlemmerne i Rødovre Håndboldklub støtte klubben gennem deres forbrug af el og naturgas. 

BESTIL HER

 
- Vi er utrolig glade for, at Rødovre Håndboldklub har valgt at indgå en samarbejdsaftale med SEF Energi. Håndbold er populært, og klubben har en stor lokal opbakning - og det er netop sammenholdet og opbakningen, som klubben kan drage fordel af, når de udbreder SupportEnergi, forklarer Lasse Bohn Karlsen, der er konsulent i SEF Energi. 
 
Støtte til bredden Rødovre Håndboldklub har mere end 300 aktive medlemmer og tæt ved 1.100 Facebookvenner, og klubben har et ønske om at være blandt Danmarks bedste amatørklubber inden for håndbold. 
 
- Vi er glade for den nye aftale, og vi har en ambition om at skaffe mindst 100 ’supportere’ inden udgangen af 2017. Aftalen vil naturligvis få betydning i forhold til vores arbejde i klubben, hvor vi nu kan skaffe flere midler. Jeg forestiller mig, at det vil være en oplagt mulighed for at støtte, som fx mange forældre vil benytte sig af, forklarer Alexander Hansen, der er formand for PR- og sponsorudvalget.  
 
SupportEnergi-aftalen med SEF Energi betyder helt konkret, at når medlemmer i Rødovre Håndboldklub - eller andre med interesse for klubben – vælger at købe SupportEnergi hos SEF Energi i form af el og naturgas, så modtager klubben økonomisk støtte i takt med, at de forbruger el og naturgas. 
 
Vækst og eksponering i hovedstaden Med den nye SupportEnergi-aftale får SEF Energi skudt gang i væksten øst for Storebælt, hvilket er helt i tråd med etableringen af deres salgskontor i København.   
 
- Aftalen med Rødovre Håndboldklub er den første, vi har indgået i hovedstadsområdet, og det er vi meget glade for. Vi har tegnet rigtig mange lignende aftaler på Fyn til stor glæde for klubberne og foreninger, og nu tilbyder vi klubber i hovedstadsområdet den samme støtte, forklarer Claus Holm Andersen, der er Kunde- og Markedschef i SEF Energi.  
 
- Med SupportEnergi har vi muligheden for at præsentere kendte produkter som el og naturgas på en mere involverende måde, og vi ved fra andre klubber, at det virker, og det skaber sammenhold. Kort sagt, så vinder alle med SupportEnergi, siger Claus Holm Andersen, der så sent som i februar var med til at uddele midler til en lang række klubber og foreninger i og omkring Svendborg.    
 
Også i Rødovre Håndboldklub ser man frem til det nye samarbejde:   
 
​- Det er første gang, vi har indgået denne type aftale, og jeg glæder mig meget frem til at præsentere den for vores medlemmer og dem, der følger os i hverdagen, siger Alexander Hansen fra Rødovre Håndboldklub. 
 
SEF Energi har gennem de seneste år indgået mere end 100 lignende aftaler med fynske foreninger og klubber, og nu er tiden kommet til Rødovre, hvor også andre klubber kan få gavn af SupportEnergi, og hvor potentielle kunder vil møde SEF Energi som et nyt og alternativt energiselskab.   
 
Fakta om SupportEnergi 
- Kunder hos SEF Energi kan købe både SupportEnergi el og SupportEnergi naturgas 
- Kundernes køb af SupportEnergi udløser støtte til den klub eller forening, som de ønsker, at SEF Energi skal støtte
- Bidraget vokser i takt med, at de forbruger el og naturgas
- Støtten er på 2 øre pr. brugt kWh el og 10 øre pr. brugt m3 naturgas  
- Et gennemsnitligt årligt el-forbrug i en husstand er på ca. 5.000 kWh. Dette forbrug vil give en støtte til klubben på ca. 100 kr. årligt.
- Et gennemsnitligt årligt naturgasforbrug i en husstand er på ca. 1.500 m3. Dette forbrug vil give en støtte til klubben på ca. 150 kr. årligt.   
 
Fakta om SEF Energi
Grundlagt i 1906 
- Har hovedkontor i Svendborg samt salgskontor i København 
- Leverer bl.a. el og naturgas 
- SEF beskæftiger ca. 90 medarbejdere 
- Læs mere på sef.dk 

 
Fakta om Rødovre Håndboldklub 
- Stiftet i 1953 
- Ca. 400 medlemmer 
- Stærk og velfunderet ungdomsafdeling 
- Herrehold i 2. division 
- Damehold i både 1. og 2. division 
- ​​Læs mere på rodovrehk.dk 
 
BESTIL HER
 
For yderligere information:
Lasse Bohn Karlsen, SEF Energi Konsulent, SupportEnergi M: 30 32 66 79 
 
Rødovre Håndboldklub 
Alexander Hansen    M: 2176 6859 ​