En af pointerne i Erhvervsstyrelsens telestatistik for første halvår 2014, som er blevet offentliggjort i dag, er, at antallet af bredbåndsabonnenter via fiber er steget med næsten 25% fra 1. halvår 2013 til den tilsvarende periode i 2014.

”Det er helt evident at vi glæder os over en vækst i den størrelsesorden siger Kunde- og Markedschef Claus Holm Andersen, SEF.
Over det seneste årti har SEF investeret en masse kræfter i at udbygge et fremtidssikret fibernet i en klar forventning om, at der ville blive brug for den digitale motorvej i Danmark. Nu hvor den digitale udvikling for alvor ruller ind over landet med streaming i front, er vi naturligvis stolte over at vi kan tilbyde vores kunder den efterspurgte kapacitet og hastighed”, fortsætter Claus Holm Andersen.

Hastighedsgaranti og kvalitet får danskerne til at vælge fiber
Telestatistikken viser, at danskerne for alvor har fået øjnene op for, at der er alternativer til de gamle kobberforbindelser.

”I mere end tre år har vi leveret en fuldt dækkende hastighedsgaranti på fiberbredbånd. Som medejer af Waoo! hvor vores fiberbredbåndsprodukt er blevet kåret til bedst i test tre år i træk, har vi også kunnet se at flere og flere danskere vælger fiber frem for kobber”, fortæller Kunde- og Markedschefen.

Trods den voldsomme vækst er der stadig et stykke vej, før fiber bliver den dominerende teknologi i Danmark, men for første gang er andelen af abonnementer på kobberforbindelser nede under 50%. Det ser Claus Holm Andersen som en klar indikation på, at det er et spørgsmål om tid, før fiberen bliver markedsledende.

”De gamle kobberledninger er på retur. TDC forsøger selvsagt at holde teknologien i live, men alle tegn – herunder danskernes medieforbrug - peger i retning af, at der bliver behov for at kunne trække store hastigheder ud af nettet, og her er der ikke noget, der kommer i nærheden af det, som fiberforbindelserne kan levere”, afslutter Claus Holm Andersen.

For yderligere information:
Claus Holm Andersen, Kunde- og Markedschef i SEF
Tlf. 2164 7426