Fedt du tog chancen!

Ellers havde du ikke mødt Julie (som er en fiktiv person, jeg har fundet på for at gøre det nemmere at forklare).

Når Julie handler ind er hun bevidst om, at mælk, æg og de fleste grøntsager skal være økologiske.

Hun går op i miljøet. Det synes hun i hvert fald selv.

En dag faldt hun over en annonce på Facebook, som lovede, at hun kunne få mere at vide om grøn strøm.

Super, tænkte Julie. Og skrev sig op.

Selv om Julie syntes nyhedsbrevene var lidt for poppede til hendes smag, blev hun alligevel bevidst om, at hun også kunne gøre noget for miljøet gennem sin elaftale.

At hun kunne handle et strømprodukt ind, havde hun aldrig tænkt over før.

Elektricitet i stikkontakten er jo bare noget, der altid er der.

Julie fandt et strømprodukt, der garanterede, at hendes energiforbrug ville blive dækket at 100 % vindstrøm.

Det syntes Julie var helt fantastisk.

Men.

En dag havde Julie besøg af sin gode ven, Mogens (han er også fiktiv), som fortalte hende, at hun stadig brugte strøm fra kulkraftværker, når hun ladede sin mobil op.

Det forstod Julie ikke. Hun var jo blevet lovet, at hun kun brugte vindstrøm.

Mogens har dog ret. Og Julie er ikke blevet snydt.

Forklaringen er, at vi i Danmark har et fælles elnet.

Det betyder, at den strøm, der kommer ud af stikkontakten er en blanding af grøn strøm og sort strøm.

Fordi strømmen blandes sammen i det fælles ledningsnet har det været nødvendigt at udstede oprindelsescertifikater.

De fungerer som bevis for, hvor meget grøn strøm der bliver produceret og ledt ud i det fælles ledningsnæet og hvor meget Julie som slutforbruger aftager.

Oprindelsescertifikaterne kan handles.

Køberne får derfor mulighed for at sælge strøm fra en klimavenlig energiproduktion.

I Julies tilfælde er det hendes elselskab, der ved indkøb af oprindelsescertifikater fra vindmøller kunne garantere hende, at den strøm hun bruger, er dækket ind fra produktion af vindstrøm.

Med klimavenlige hilsner

Tommy