​​​​​​​​​​​​​​​​​Fleksafregning​

Nu kan du som elkunde blive afregnet af dit faktiske elforbrug - time for time, det kaldes fleksafregning.​

Dette kan lade sig gøre, hvis du har en fjernaflæst elmåler i din bolig og dit lokale el-netselskab har åbnet op for muligheden. Den fjernaflæste måler, måler dit forbrug hver time og du kan derfor nøje følge dit elforbrug. Det betyder, at du vil kunne spare penge ved at flytte dele af det forbrug du bl.a. har i "kogetiden", dvs.. KL. 17 – 20, hvor dit forbrug er højst på døgnet, hen til perioder med lavere elpriser - typisk om natten, og når vinden blæser.  

Siden 1. december 2017 har de første elkunder i Danmark fået denne mulighed. Frem mod december 2020 skal alle elkunder i Danmark gradvist have muligheden for fleksafregning, hvor alle elmålere, som ikke har solceller eller anden form for energiproduktion, skal kunne fleksafregnes. 

For at du kan få fleksafregning, skal din elmåler være timeaflæst, og dit el-netselskab skal have valgt at ændre din afregningsmetode til fleksafregning. Skiftet til fleksafregning styres af dit lokale el-netselskab. Vi kan derfor først fortælle dig, om dit elforbrug kan blive fleksafregnet en måned før.

 

Fleksafregning er et vigtigt element i fremtidens intelligente energisystem

Når du får mulighed for fleksafregning giver vi dig besked én måned før. Derfor skal du ikke foretage dig noget inden du høre fra os.

Husk at du allerede nu nemt kan følge dit elforbrug på MIT SEF .


Hvorfor indføres fleksafregning

I Danmark og mange andre lande producerer vindmøller og solceller mere og mere strøm. Derfor bliver der også stadig større behov for, at vi som elkunder bliver mere fleksible og flytter en del af vores elforbrug væk fra de tidspunkter, hvor mange bruger strøm, og hvor vindmøller og solceller producerer begrænsede mængder strøm, hen til de tidspunkter hvor der er mindre belastning på elnettet, eller hvor vinden blæser og solen skinner.

Fra politisk side har man derfor besluttet, at alle elkunder i Danmark senest i december 2020 skal kunne afregnes på timebasis. Målet er at motivere os til at flytte vores elforbrug til de tidspunkter, hvor det giver mening økonomisk og i forhold til den grønne omstilling.  

 Læs mere om Fleksafregning hos vores brancheforening Dansk Energi

Hjemmesiden bruger cookies

På sef.dk bruger vi cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Tryk på accepter for at godkende vores brug af cookies på sef.dk

Læs mere om cookies Accepter