Elbiler hos SEF

Det er en politisk ambition, at vi i fremtiden skal transportere os med elektricitet som brændstof. I 2030 forventes op mod en mio. elbiler at køre på gaden.
Da transport er en meget vigtig faktor for at få nedbragt det samlede CO2udslip, skal en udskiftning fra fossilbiler til elbiler understøttes.

Hos SEF arbejder vi på at bidrage til denne proces. Det sker ved både at opsætte nye hurtige ladestandere til fri afbenyttelse i Svendborg og ved gradvist at udskifte SEF´s egen bilflåde til elektriske biler. Ud af det samlede antal køretøjer på 22 er hver tredje nu skiftet ud, så der tankes el i stedet for benzin hos SEF.

SEF råder over såvel eldrevne driftsbiler, eldrevne firma-pulje-biler, og en eltruck. Elbilerne er meget attraktive. De ansatte i SEF vælger meget ofte de velkørende elbiler, når man skal ud til kunderne.