​SEF Tekniks lærling vandt guld ved DM i Skills 2015

I januar 2015 kunne SEF Tekniks lærling, Sune Lerdahl Nielsen, hæve guldtrofæet i DM i Skills 2015. Kollegerne i SEF Teknik soler sig stadig i den nyerhvervede DM-titel i Skills 2015.
Det giver faglig stolthed. Alle føler sig som en del af succesen ligesom på et håndboldhold. Virksomhedens lærlinge har før hentet både bronze og sølv ved DM i Skills.
Vores lærlinge får stor mulighed for at arbejde selvstændigt og vi kaster dem gerne ud i udfordringer. Ellers handler det simpelthen om god trivsel.

Uddannelsesfokus i El-gården

Vi beskæftiger os med en bred vifte af el-opgaver, også dem der kræver meget specialviden inden for det maritime, KNX (intelligent styring af installationer) eller  alarmer.
– Derved har vi selvfølgelig en form for kompleksitet, som har indflydelse på lærlingenes succes. Det betyder en del, at der er mange forskellige opgaver at gå i gang med.
SEF Teknik har altid haft et stort fokus på uddannelse. Det gælder både efteruddannelse, så de ansatte er helt opdaterede om udviklingen, når en ny opgave tages ind, men det gælder også for lærlinge, som virksomheden har optaget 3-4 af om året.
Når en lærling er til svendeprøve og gerne vil lære noget mere om KNX, sættes gerne en uge ekstra af til uddannelse. Samtidig gør vi ikke forskel på lærlinge og svende, når vi sender ansatte på uddannelse, tilbudt af vore leverandører.

Profilering

Det er vigtigt, at vi anerkender Sunes færdigheder og hans DM-titel, derfor profilerer vi Sune i vores markedsføring. Det gør vi med stolthed for Sune selv og for SEF Teknik, da det er et guldkort at have i vores medarbejderstab.
Siden DM i Skills er Sune Lerdahl blevet udlært og er i gang som svend hos os.
Med Sunes dygtighed og fokus på effektivitet er han respekteret blandt kunder og svende-kolleger.
Ambitionerne er høje og om nogle få år vil Sune videreuddanne sig til elinstallatør, men inden det, skal han have en masse faglige udfordringer og derved høste erfaring.

Læs mere om hvad vi kan hjælpe dig med her

Hjemmesiden bruger cookies

På sef.dk bruger vi cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Tryk på accepter for at godkende vores brug af cookies på sef.dk

Læs mere om cookies Accepter