SEF's fibernetkunder er nu flyttet over til Stofa

Tirsdag 5. april gennemførte vi den sidste tekniske overflytning af de 10.749 tv-kunder fra SEF/Waoo! til Stofa. Sammen med overflytningen lavede Stofa analog sluk og sluk for MPEG2, så de nye tv-kunder nu modtager alle deres nye Stofa-kanaler digitalt.

Ud af de 10.749 SEF tv-kunder, som blev flyttet over på Stofas tv-pakker og systemer var der desværre 2%, der skulle håndbæres igennem overflytningen. Taget i betragtning af følsomheden i de tekniske overflytninger er vi tilfredse med 98 % i succesrate for overflytningerne.​

Kanalomlægning gik over al forventning
Selvom man efter arbejde kom hjem til sort skærm og nogle for første gang i 3 år skulle søge deres kanaler ind på tv'et pga. overflytningen, gik det over al forventning. Der vil nok altid være kunder, som synes, det er noget bøvl at skulle lave en kanalsøgning, eller som har brug for hjælp, men også her kan vi glæde os over, at Stofas Kundeservice har haft færre kald fra de nye tv-kunder, end vi forventede. Der har været godt med trafik på vores sociale medier og vi kan heldigvis bryste os af, at være hvad Facebook klassificere som "Meget hurtig responderende" – essensen af de relativ mange og lange tråde er heldigvis at kun relativ få kunder har været ramt af problemer. Vi er både hos SEF og Stofa meget bevidste om, at de kunder der har været ramt af problemer, har haft behov for en hurtig løsning – derfor har nogle enkelte/få kunder oplevet teknikerbesøg både aften og weekend. I dagspressen har vi fået en håndfuld læserbreve fra kunder, der desværre er løbet ind i problemer i forbindelse med overflytningen, disse tager Stofa naturligvis meget seriøst og forsøge at behandle på bedste vis.

Med tv-overflytningen har vi nået endnu en stor milepæl i vores SEF/Stofa-overdragelse, efter at vi de sidste måneder med succes har gennemført tekniske overflytninger af både mobil, bredbånd og fastnettelefoni i SEF. Siden da har vi nu også fået åbnet op for ordrebehandlingen i Kundeservice, så der er nu officielt normal drift.

Nu hvor vi kan se tilbage på hele procesforløbet og overdragelsen fra SEF til Stofa, er det samlet set gået rigtig godt. Der vil altid i store overdragelsesprocesser, være et par aha-oplevelser undervejs, hvor der dukkede nye og uventede udfordringer op. Men der er blevet knoklet igennem, og de er næsten alle sammen blevet løst. Vi er i dialog med nogle få kunder som mangler at komme helt på plads i Stofa's systemer. Vi arbejder selvfølgelig så sveden springer for at få disse sidste ender helt på plads.

Få yderligere information om overdragelsen til Stofa her.

Har du kommentarer til ovenstående er du velkommen til at kontakte SEF eller Stofa - klik her

 Herover ses Kristian og Charlie i aktion i "Lab2" ud på de sene timer.

Hjemmesiden bruger cookies

På sef.dk bruger vi cookies til at få hjemmesiden til at fungere. Men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Tryk på accepter for at godkende vores brug af cookies på sef.dk

Læs mere om cookies Accepter