Før du kan se digitalt TV, er der en række
tekniske forhold, der skal være på plads. Du kan vælge at få
digitalt TV leveret via dit fiberbredbånd direkte i DVB-C eller som
IP-TV.
Via fiberbredbånd kan du modtage digitalt TV, inklusive
HD-kanaler, på alle de fjernsyn, du ønsker, samtidigt. Der er ingen
begrænsninger i hverken antal af fjernsyn eller andre ydelser,
f.eks. 90/90 Mbit/s internet, der godt kan leveres sammen med
digitalt TV.
Digitalt TV stiller krav til dit fjernsyn
Digitalt TV kræver, at dit TV kan modtage DVB-C i
MPEG-2 eller MPEG-4 format.
I dag sender Sydfyns Elforsyning digitalt TV i DVB-C, MPEG-2 og
MPEG-4.
HDTV-kanaler kan kun modtages af TV, der er "HD-ready" eller
"Full HD", samt kan modtage MPEG-4. Har dit TV ikke disse
funktioner, kan du ikke se HDTV i den rigtige kvalitet - heller
ikke ved at koble en ekstern boks til dit TV.
Hvis dit fjernsyn ikke kan modtage digitalt TV, må du anskaffe
dig en DVB-C boks for at få glæde af vores digitale kanaler. Du kan
købe anbefalede DVB-C bokse gennem vores samarbejdspartner Andersens Antennemontering
ApS.
Ring og hør nærmere på tlf. 62 21 26 92.