Sydfyns Elforsyning er ny energi med gamle rødder

Værdierne

Vi har været en del af livet på Sydfyn i mere end 100 år. Så længe har vi leveret energi til de sydfynske hjem, institutioner og virksomheder. Vi skabte el-nettet i sin tid, og vores stærke lokale rødder gør det helt naturligt, at det også er os, der giver Sydfyn naturgassen og investerer i fynboernes fibernet.

Vi styrker den lokale samtale

Energi er nemlig meget mere for os end kraft, lys og varme. Det er også den menneskelige energi, der kommer, når man holder en nær kontakt med andre mennesker gennem telefonen eller på nettet. Derfor er det en helt naturlig del af den moderne mission for Sydfyns Elforsyning at gøre det nemt og billigt for fynboerne at være i kontakt med hinanden og med omverdenen. Det er ikke noget tilfælde, at det er hos os, at borgerne på Sydfyn kan tale frit med hinanden fra mobil til mobil eller fastnet til fastnet.

Vi prioriterer Sydfyn

Når vi er i stand til at levere de bedste energi-løsninger til virksomheder og borgere på Sydfyn, er det, fordi vi konstant har fokus på det, vi skal være bedre til end vores konkurrenter: nærhed og kvalitet.

Vi har levet for og med i Sydfyns udvikling i mere end 100 år, og har tænkt os at blive her mange år endnu. For os er det stærke lokalkendskab i centrum: Vi kender og forstår de lokale forhold i skolerne, erhvervslivet og den sydfynske lokalpolitik. Og fynboerne kender os. Vores medarbejdere er jo selv en del af lokalmiljøet og i stand til at give råd og vejledning, der passer til lokale behov og sikrer et rent og grønt Sydfyn til vores børn og børnebørn.

Vi sikrer forsyningen og den bedste pris

Det betyder, at vores kunderådgivning er af samme høje kvalitet, som vores produkter. Kvalitet er for os de gode gamle dyder som forsyningssikkerhed og nærværende service. Og det er også at løfte de nye udfordringer, som er kommet med fri konkurrence på energimarkedet.

Vi ser os som fynboernes kritiske øjne og ører på det internationale energi-marked. Her henter vi el og gas til de bedste priser og er konstant på udkig efter de bedste tilbud for vores kunder. Også her ligger vores loyalitet hos Sydfyn.

Læs mere om Sydfyns Elforsynings vision, mission og værdier her.

Du er nu tilmeldt seneste nyt fra sef.dk – ønsker du at afmelde seneste nyt, gøres det på hjemmesiden under ’Kundeservice’ – ’Selvbetjening’
Vi vil ikke længere kontakte dig pr. telefon!
Vi kunne ikke finde det indtastede i vores database - tjek om du har skrevet rigtigt
Vi vil ikke længere kontakte dig på telefon eller email!
Vi kunne ikke finde det indtastede i vores database - tjek om du har skrevet rigtigt
Du er afmeldt!
Vi kunne ikke finde det indtastede i vores database - tjek om du har skrevet rigtigt