Når der skal installeres fibernet i dit
hjem, skal du være opmærksom på flere ting, bl.a. i forhold til
placering af stikkontakter osv. Læs her, hvad
fibernet-installationen kræver hjemme hos dig.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at der skal være en
almindelig stikkontakt (eller forlængerledning) i nærheden af
stedet, hvor den indvendige fibernet-installation skal sættes op.
Afstanden fra indvendig installation til stikkontakt (eller stik i
forlængerledning) kan maksimalt være en meter.
Da placeringen af den indvendige fibernet-installation bestemmes
af, hvor den udvendige boks er placeret, er det vigtigt at overveje
den udvendige placering nøje.
Forbindelse fra den indvendige installation til eksisterende
kabling i din bolig er for egen regning. Se under 'Spørgsmål &
svar om kabling til tv og pc' [B7Cx Placering og kabling]. Her kan
du læse om, hvornår og hvordan du kan fortsætte med den
eksisterende kabling.
Selve installationen
Installationen foretages af El-gården Svendborg, der vil
kontakte dig, når fiberen er på plads.
Har du brug for assistance til kabelførelse rundt i din bolig,
så kontakt og aftal det med din faste el-installatør eller El-gården
Svendborg, der også gerne giver et tilbud på videre kabling i
din bolig.
Fibernet lægges ind til din husmur og installeres i en
udvendig boks. Herfra bores der hul igennem muren, og den
indvendige boks installeres direkte på indersiden ud for den
udvendige boks.