Se her, hvad den samlede el-pris består af.

Den samlede el-pris består af fire dele: El på markedsvilkår,
transport af el, moms og el-afgift til staten.
El på markedsvilkår er den del af el-prisen,
der handles på det frie elmarked. 'El på markedsvilkår' handler
altså om, hvor dygtig dit el-selskab er til at købe el billigst
muligt. Denne udgift er det eneste beløb i den samlede pris, som du
selv er herre over. Du vælger nemlig selv dit el-selskab.
De tre øvrige udgifter - transport af el og offentlige
forpligtelser, moms samt afgifter til staten - er beløb, du ikke
kan påvirke.
Transport af el dækker omkostningerne til dit
lokale netselskab for transport af el og for drift og
vedligeholdelse af forsyningsnettet, så det hele tiden fungerer
effektivt og stabilt.
Offentlige forpligtelser dækker over en række
ydelser, som alle brugere skal betale til. Det gælder blandt andet
udgifter til udvikling og udbredelse af miljøvenlig energi. De
offentlige forpligtelser opkræves af el-selskaberne på vegne af
staten. Du kan få mere at vide om de offentlige forpligtelser på
Energinet.dk's hjemmeside. Energinet.dk er en selvstændig offentlig
virksomhed, der varetager driften og udbygningen af den overordnede
infrastruktur på el- og gasområdet.
Moms og afgifter til staten giver sig selv -
den del kender du.